ADFÆRDSVIDENSKAB OG ORGANDONATION

Hvad adfærdsvidenskaberne har lært os om etisk stillingtagen til organdonation:

Automatisk registrering af folk i organdonorregistret er klart uetisk, ineffektivt og misvisende. Men det er også unødvendig, da vi jo bare kan spørge folk.

Her på siden har vi samlet relevante videoer, publikationer og artikler om organdonation set ud fra et adfærdsperspektiv.

Videoer om adfærdsvidenskab og organdonation

Videoerne “Adfærdsindsigter og etik” og “Standardindstillinger – kritik af opt-out-modellen” er produceret af Dansk Center for Organdonation, det nationale videnscenter for organdonation.

De bliver i øjeblikket brugt som psykologi og filosofi-undervisningsmateriale til gymnasieelever i iBogen “Naar død giver liv – organdonation i undervisningen”, hvor eleverne blandt andet bliver præsenteret for argumenter både for og imod formodet samtykke.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Udgivelser om organdonation og adfærdsvidenskab

"Stillingtagen til organdonation"

Det Etiske Råd, den 30. januar 2023

Det Etiske Råd har udgivet udtalelsen “Stillingtagen til organdonation”, hvor et stort flertal af medlemmerne fortsat anbefaler at holde fast i princippet om informeret samtykke.

Rådet anerkender samtidig behovet for flere organdonorer og mener derfor, ligesom adfærdsvidenskaben, at der bør indføres en mere systematisk tilskyndelse til stillingtagning hos de borgere der ikke har taget stilling endnu.

Rapporten indeholder udtalelser fra centerleder ved Dansk Center for Organdonation, Helle Haubro Andersen; lektor, ph.d. Andreas Albertsen fra Aarhus Universitet; lektor, ph.d. Pelle Guldborg Hansen fra Roskilde Universitet; debattør og tidligere rådsmedlem Christopher Arzrouni; stifter og administrerende direktør i Organdonation – ja tak! Lasse Heidelbach, samt direktør i nyreforeningen, Michael Buksti.

Læs udtalelsen her

"Adfærdsekspert: Derfor får en app tusindvis af danskere til at blive organdonor"

Avisen Danmark, den 8. juli 2021 af Nanna Bundgaard Bruun

Artiklen beskriver, hvordan der med en ny app blev registreret lige så mange danske organdonorer i juni 2021 som der normalt gør på et helt år.

Appen, hvor man kan have sit sundhedskort liggende elektronisk på telefonen. Adfærdsforker Pelle Guldborg Hansen forklarer, hvordan denne app benytter sig af et grebet indenfor adfærdsforskningen kaldet ‘prompt’, som har det formål at fange vores opmærksomhed. I dette tilfælde havde appen til sundhedskortet programmeret en prompt (et pop-up vindue), hvor borgerne skulle tage stilling til, om de ville være organdonorer eller ej, ligesom adfærdsforskerne Richard H. Thaler og Cass Sunstein fik indført i England i forbindelse med kørekortregistrering i 2012.

Læs artiklen her

 

"Nudging: To know ‘what works’ you need to know why it works"

Journal of Behavioral Economics for Policy,  2019 af Pelle Guldborg Hansen

Dette tidsskrift er skrevet af adfærdsforsker Pelle Guldborg Hansen i Journal of Behavioral Economics for Policy, og handler om, at det ikke kun er adfærdsforskere  der skal forstå, hvad og hvorfor nudging virker, men at de politiske beslutningstagere og dem der arbejder med nudging også skal forstå, hvad og hvorfor nudging virker, for at kunne sikre, at udførelsen er etisk forsvarligt. 

Artiklen bruger opt-ud af organdonorregistret som et eksempel på et fristende nudge for politikere at benytte, men understreger i den forbindelse vigtigheden af, at de politiske beslutningstagere forstår, at man er nødt til at sikre den etiske proces når man arbejder med nudging. Når man har forstået den, vil man også forstå, hvorfor man ikke kan bruge opt-ud som et etisk forsvarligt nudge.  

Læs tidsskriftet her

 

"Tænk over dette, før du støtter, at alle over 18 år automatisk registreres som organdonorer"

Videnskab.dk, den 13. august 2018 af Pelle Guldborg Hansen

I denne artikel skriver adfærdsforkser Pelle Guldborg Hansen en kritisk  kommentar på det første borgerforslag fra 2018 om, at alle danskere automatisk skal registreres som organdonorer så snart de fylder 18 år.

Det lyder umiddelbart som et tiltag der vil få flere organdonorer registreret, men i artiken argumenterer Pelle for de mange ulemper der er forbundet med en sådan registringsprocedure, og hvordan man kan gøre det mere etisk forsvarligt og i øvrigt med en bedre effekt.

Læs artiklen her

 

Netværksmøde i Dansk Nudging Netværk

Dansk Nudging Netværk, 2017

I Dansk Nudging Netværk afholdte vi i 2017 et temamøde om organdonation med Nyreforeningen som vært. Grunden til dette var, at Etisk Råd for tredje gang blev bedt om at overveje opt-ud ved organdonation af politikerne. Det endte igen med at rådet anbefalede at holde fast i princippet om informeret samtykke, som det er i dag. 

Læs mere om arrangementet her

 

"Et lille puf får danskerne til at tage stilling til organdonation"

Kristeligt Dagblad, den 11. november 2015 af Josefine Wiesener

Denne artikel beskriver, hvad adfærdsvidenskaben anbefaler som et godt værktøj til aktiv stillingtagen.

Artiklen skitserer et eksperiment, fortaget af iNudgeyou og Sundhedsstyrelsen, hvor borgerne der besøgte sundhed.dk i efteråret 2015 blev mødt af et pop-op vindue med et spørgsmål om, om de ville tage stilling til organdonation.

I den måned forsøget kørte tog 11.000 flere borgere end normalt stilling til om de ville være organdonorer.

Læs artiklen her

 

"Forskere om organdonation: Tving bilister og NemID-brugere til at tage stilling"

Videnskab.dk, den 8. juli 2014 af Pelle Guldborg Hansen og Richard H. Thaler

I denne artikel forklarer adfærdsøkonom Richard H. Thaler og adfærdsforsker Pelle Guldborg Hansen, hvad der menes med aktiv stillingstagen/udbedt valg når man snakker om organdonation ud fra et adfærdsvidenskabeligt perspektiv.

De frembringer argumenterne imod en standardindstilling, hvor borgerne skal melde sig ud af organdonorregistret frem for at melde sig ind som det er nu.

Læs artiklen her

 

"Should We Be “Nudging” for Cadaveric Organ Donations?"

The American Journal of Bioethics, den 3. februar 2012 af Pelle Guldborg Hansen

Dette tidsskrift er skrevet af adfærdsforsker Pelle Guldborg Hansen i American Journal of Bioethics, og beskriver, hvordan den bristiske stat adapterede adfærdsøkonomerne Richard H. Thaler og Cass Sunsteins rådgivning om aktiv stillingtagen til Englands organdonorregister.

De fik indført, at man, når man skulle tage kørekort eller have sit kørekort fornyet, skulle tage stilling til om man ville være organdonor. Alle der arbejder med adfærdsforskning er enige om, at dette er den bedste metode at benytte, fordi den både er etisk forsvarlig og effektfuld.

Læs tidsskriftet her

 

"Udbedt svar for organdonation: Den rette løsning i en kompliceret verden"

Draaben, september 2012 af Pelle Guldborg Hansen, Andreas Maaløe Jespersen og Karsten Schmidt 

Denne artiklen går i dybden med, hvorfor informeret samtykke er den mest ideelle registreringsprocedure til organdonorregistret i et adfærdsmæssigt lys. Den forklarer, de adfærdsindsigter og psykologiske biasses der gør sig gældende ved kløften mellem tanke og handling når det kommer til organdonation. 

Artiklen understeger ydermere vigtigheden af at spørge folk i en kontekst på internettet, hvor man er nødt til at tage stilling (enten ja eller nej) for at komme videre. Hele det etiske problem ligger i, at et formodet samtykke ikke er et rigtigt samtykke og derfor ikke gælder, og slet ikke i den situation, hvor de pårørende i sidste ende alligevel skal tage en hurtig beslutning om, om deres kære skal donere sine organer. De pårørende ved jo faktisk ikke, om personen selv har meldt sig som donor, eller er blevet meldt ind automatisk.  

Læs artiklen her

 

Har du spørgsmål til adfærdsvidenskab og organdonation?

13 + 4 =

Share This