DET STORE SKRALDEEKSPERIMENT

Ønsker du at vide mere?

Kontakt Caroline Gundersen
+45 3133 2442
caroline@danishnudgingnetwork.dk

Sidste gang vi mødtes i netværket havde vi som altid et ambitiøst program og et lille eksperiment med i ærmet. Eksperimentet  fungerede som en pilottest og har sidenhen gennemgået nogle ændringer og tilføjelser, fordi den indgår som en del af vores projektsamarbejde med Boligselskabet Sjælland.

Formålet med testen var at undersøge, om man kunne få folk til at smide affald, de var i tvivl om, hvordan skulle sorteres, i restaffaldsbøtten, og dermed opnå en mere korrekt sortering. For sagen er nemlig den, at der ikke skal meget fejlsorteret affald til at forurene en hel affaldsbeholder, som herefter ikke kan sorteres og alligevel må behandles som restaffald.

I vores eksperiment udarbejdede vi et spørgeskema, hvor deltagerne, da de ankom til netværksmødet, scannede en QR-kode med deres telefoner, hvorefter de blev tilfældigt inddelt i to grupper med to forskellige elektroniske spørgeskemaer. Den ene gruppe (kontrolgruppen) fik til opgave at sortere 20 stykker affald i de korrekte fraktioner.
Den anden gruppe (treatmentgruppen) blev præsenteret for en plakat inden de gik i gang med at sortere affald, hvor der stod: “Smid affald, som du er i tvivl om, i restaffald.” Denne plakat var synlig ved hvert stykke affald deltagerne skulle sortere.

Der var i alt 37 personer med i eksperimentet, hvoraf 19 personer var i kontrolgruppen og 18 personer var i treatmentgruppen.

De to grupper  

Herunder ses billederne, som henholdsvis kontrolgruppen og treatmentgruppen fik vist, inden testen gik i gang.

 

Den korrekte sortering
Herunder er det afslørret, hvordan de 20 stykker affald, der blev spurgt til i eksperimentet, korrekt skulle fordeles i de forskellige fraktioner. 

Forskellen på de to grupper 
Det viste sig, at dem der havde set plakaten (treatmentgruppen) sorterede 24% af affaldet i restaffald og dem der ikke havde set plakaten (kontrolgruppen) sorterede 19% af affaldet i restaffald. Disse resultater er ikke signifikante med så få respondenter.

Det mest korrekt sorterede affald
Deltagerne havde fuldkommen styr på sorteringen af krydderurter, æggeskaller, bananskræl, glasflaske uden pant, som alle var sorteret 100% korrekt. De havde også rigtig godt styr på glasskår (95%), ledning (84%), mælkekarton (84%), bunden af en eltandbørste (81%), kaffepose og chipspose med folie (78%) og kaffefilter (78%)

Det mindst korrekt sorterede affald
Deltagerne havde sværest ved at sortere tom medicinembalage (19%), toppen af en eltandbørste (24%), kaffepose og chipspose uden folie (hhv 27% og 38%), el-pære og LED-pære (hhv 49% og 51%), køkkenrulle (57%), rudekuvert (65%) og saks (68%).

De mest typiske fejlsorteringer

  • Medicinembalage i plast, mad og drikke kartoner (79%) den skal i farligt affald eller restaffald.
  • Toppen af en elektrisk tandbørste i plast, mad og drikke kartoner (62%) den skal i restaffald.
  • Chipspose uden folie i restaffald (56%) den skal i plast, mad og drikkekartoner.
  • LEDpære i elektrisk affald (43%) den skal i farligt affald.
  • Brugt køkkenrulle i restaffald (43%) den skal i madaffald. 
  • Kaffepose uden folie i restaffald (41%) eller i papir (22%) den skal i plast, mad eller drikkekartoner.
  • Rudekuvert i restaffald (30%) (16% i kontrol og 44% i treatment) den skal i papir. 
  • Elpære i elektrisk affald (27%) den skal i farligt affald. 
  • Brugt kaffefilter i restaffald (19%) den skal i madaffald. 
  • Saks i restaffald  (19%) den skal i metal. 
  • Bunden af elektrisk tandbørste i farligt affald (14%) den skal i elektrisk affald. 

Dette var de foreløbige resultater fra eksperimentet, som i øvrigt netop er skudt i gang i vores meget spændende projekt med Boligselskabet Sjælland, som blandt andet handler om at kortlægge beboernes “skraldeadfærd”. Det skal vi nok holde jer opdateret om! 

Har du spørgsmål til skraldeeksperimentet eller til samarbejdet med Boligselskabet Sjælland?

14 + 8 =

Share This