Netværksmøder i Dansk Nudging Netværk

VINTER NETVÆRKSMØDE 2025

Tidspunkt

Januar 2025

Sted

København | TBA

Foreløbigt program

Programmet for vinterens netværksmøde er i skrivende stund i planlægningsproces. Tilmeld dig i formularen, så får du tilsendt tid og sted, så snart det er planlagt. 

 

Bemærk, at netværksmøderne er for medlemmer af Dansk Nudging Netværk. Der vil som altid blive taget situationsbilleder til mødet, som deles på vores forskellige platforme efterfølgende. 
Tilmelding er påkrævet.

NETVÆRKSMØDER

Kommende arrangementer

– Her kan du tilmelde dig kommende arrangementer og finde information om tidligere netværksmøder

Tilmelding til netværksmøde / Registration for the network meeting

Hvilket sprog taler du? / Which language do you speak?

2 + 14 =

TIDLIGERE ARRANGEMENTER

Sommermøde 2024

Netværksmøde i København den 15. august 2024

Sommerens netværksmøde foregik under sensommernes lune solståler i Kulturhuset på Islandsbrygge.

Dette netværksmøde skilte sig ud fra de øvrige, fordi vi valgte at holde det på både dansk og engelsk. Det gjorde vi blandt andet fordi vi havde fint besøg fra både Brasilien og Cambridge University. 

Læs om mødet og se alle de gode billeder her

Vintermøde 2024

Netværksmøde i København den 18. januar 2024

Til vinterens netværksmøde 2024 var vi samlet i de hyggelige lokaler i HUSET på Magstræde, til en rigtig spændende aften i adfærdsvidenskabernes tegn!

Aftenen bød blandt andet på forskellige oplæg fra centerets deltagere og efterfølgende spændende snakke med netværksdeltagerne. Vi fik blandt andet en rigtig god snak om deltagernes erfaringer med deres affaldssortering og hvilke udfordringer, der optræder (og går igen hos de fleste af os), men det blev også tydeligt, at reglerne er forskellige fra kommune til kommune, hvilket ikke gør det mindre forvirrende.

Derudover stod den på “Hovedløse spisevaner” og et hav af sjove og spændende eksperimenter med mad, kage, øl, sodavand, vand og frugt, der er lavet i tidens løb! Formålet med dette oplæg var at vise, at det ikke behøver at være svært at lave adfærdseksperimenter! Det kan man godt gøre en mandag morgen på arbejdet.

Og selvfølgelig blev det dugfriske nummer af magasinet ADFÆRD delt ud!

Sommermøde 2023

Netværksmøde i København den. 31. august 2023 

Dette sommernetværksmøde var vi så heldige at få lov at afholde i Netcompanys smukke lokaler!

Aftenen bød bl.a. på nyheder fra centerets adfærdsprojekter om sammenhængende alkoholbehandling, om supermarkedseksperimenter og om det helt hotte emne; affaldssortering.

Selvfølgelig blev sommerens Magasinet ADFÆRD delt ud sammen med en sprit ny mulepose

Inden vi gik i atriumgården til et glas vin, hørte vi en enormt interessant samtale mellem centerets tilknyttede dataanalyserådgiver, Erik Gahner Larsen, og Pelle Guldborg Hansen om det høj-aktuelle emne indenfor adfærdsvidenskaben: Snyd i Academia!

Vintermøde 2022

Netværksmøde i København den. 20. december 2022 

Dette møde havde fokus på året der var gået. Vi løftede sløret for verdens største håndhygiejneeksperiment, som vi arbejdede på i 2022 og fortsat i 2023. 

Derudover lavede vi tip en 3’er om adfærd, med spørgsmål der blev afsløret i løbet af aftenen, hvor vi fortalte om, hvad der var sket af spændende ting indenfor adfærdsforskningen i 2022. 

Sidst men ikke mindst uddelte vi de aller første tryk af Magasinet ADFÆRD – Vinter 2022/2023. 

 

Sommermøde 2022

Netværksmøde i København den. 28. juni 2022 

Dette møde havde fokus på ‘efterCOVID-tiden’, fordi vi endelig kunne mødes til et fysisk netværksmøde igen.  

Den stod blandt andet på afsløringen af forudsigelserne der blev lavet på netværksmødet i 2020, om hvad der ville ske med adfærden efter COVID-19. Forudsigelserne kom skræmmende tæt på sandheden. Derudover hørte vi oplæg om brugen af nudging i forbindelse med organdonation, og om ordlyden på stemmesedlens betydning for valget om EU-forbeholdet. 

 

Nudging og COVID-19

Online netværksmøde den 2. december, 2020

Dette møde havde et fokus på COVID-19 og hvordan adfærdsindsigter kan anvendes til at mindske smitte med COVID-19. Derudover diskuterede adfærdsforsker Pelle Guldborg Hansen (RUC) hvilke metoder der er anvendelige til at måle menneskelig adfærd, og hvilke der er knap så anvendelige.

 

Nudging og Adfærdsindsigter er kommet for at blive

Netværksmøder i København den 29. august og i Aalborg den 5. september, 2018

Disse netværksmøder omhandlede tilblivelsen af BASIC-frameworket, samt en kort introduktion til de 5 faser i frameworket. Introduktionen blev givet af Pelle Guldborg Hansen, adfærdsforsker fra Roskilde Universitet, der har udviklet BASIC på baggrund af 10 års arbejde med adfærdsindsigter. Herefter diskuterede medlemmerne, hvordan de vil kunne anvende BASIC i deres hverdag.

Inspirationsarrangement om Public Policy

Netværksmøde i København den 16. februar, 2017

Dette møde havde brugen af nudging i offentlige indsatser i fokus. Der blev bl.a. snakket om OECD’s arbejde med adfærdindsigter i regulatory policy, som er under rygende udvikling.

Nudging mod madspild

Netværksmøde i København den 25. august, 2016

Ved dette møde præsenterede fire oplægsholdere hver deres perspektiv på, hvordan adfærdsvidenskab kan anvendes til at løse samfundets udfordringer med madspild og overspisning

Organdonation og adfærdsvidenskab 

Temamøde om organdonation, 2017

Dette netværksmøde handlede om organdonation med Nyreforeningen som vært. Grunden til dette var, at vi siden 2012 har arbejdet for indførelsen af tilskyndet stillingtagen til organdonation, da den forskningsmæssige evidens er klar; tilskyndet stillingtagen er den mest effektive måde at få danskerne til at tage til stilling til organdonorspørgsmålet, og dertil er det – særligt i modsætning til opt-ud – etisk forsvarligt.

Share This