Nudging og Adfærdsindsigter er kommet for at blive

Netværksmøder i København den 29. august og i Aalborg den 5. september

I de sidste år har Nudging og Adfærdsindsigter spredt sig som en steppebrand inden for mange institutioner, organisationer og virksomheder – ikke blot internationalt, men også her i Danmark. I kølvandet er der blevet udgivet en del rapporter og mange forskellige, mere eller mindre gennemtænkte, oversigter over adfærdsindsigter.

Indtil nu har der dog ikke eksisteret noget i litteraturen, som reelt forklarer, hvordan man arbejder professionelt med adfærdsindsigter i praksis. Det vil sige, hvad processen er fra start til slut, hvilke værktøjer skal man anvende undervejs, samt hvilke udfordringer kan man møde i et adfærdsprojekt.

Derfor er vi rigtigt glade for at kunne dele med jer, at BASIC netop er blevet publiceret som en OECD-rapport, der netop har til formål at give praktikeren en indføring i både processen og essentielle værktøjer for, hvordan man effektivt og ansvarligt opnår positive forandringer via adfærdsindsigter.

Dette netværksmøde vil omhandle tilblivelsen af BASIC-frameworket, samt en kort introduktion til de 5 faser i frameworket. Introduktionen vil blive givet af Pelle Guldborg Hansen, adfærdsforsker fra Roskilde Universitet, der har udviklet BASIC på baggrund af 10 års arbejde med adfærdsindsigter. Herefter er det ønsket at diskutere med medlemmerne, hvordan I vil kunne anvende BASIC i jeres hverdag.

 

Hvad er BASIC?

BASIC er et akronym, som står for ’Behaviour’, ’Analysis’. ’Strategies’, ’Intervention’ og ’Change’. BASIC dækker over en proces og en serie af værktøjer og modeller til at:

  • identificere og konceptualisere relevante adfærdsproblemer,
  • analysere identificerede adfærdsproblemer,
  • identificere relevante nudge-løsninger,
  • måle effekten af en løsning og til sidst
  • facilitere en struktureret implementering af effektive nudge-løsninger.

BASIC og de tilhørende værktøjer vil styrke din forståelse for nudging og adfærdsindsigter og gøre dig i stand til at facilitere strukturerede adfærdsændringer – ikke kun i teori, men også i praksis.

 

Ønsker du at holde et kort oplæg til netværksmødet?

Er I i gang med et nudging-projekt, eller står I med nogle relevante udfordringer, som du ønsker at fortælle om? Skriv til Caroline Gundersen for at få dit oplæg med i programmet.

Netværksmøde i København

Den 29. august kl. 15.30-18.00

Sted

NB! Ændret mødested

Danske Bank
Nørre Voldgade 3. sal, 1358 København K

Foreløbigt program

  • Introduktion til BASIC v/ Pelle Guldborg Hansen
  • Diskussion af procesmodellen
  • Eventuel oplæg fra netværksmedlemmer

Bemærk, at netværksmødet er for medlemmer i Dansk Nudging Netværk.

 

Netværksmøde i Aalborg

Den 5. september kl. 16.00-18.00

Sted

Professionshøjskolen UCN
Selma Lagerløfs Vej 2, 9220 / Aalborg Ø

Foreløbigt program

  • Introduktion til BASIC v/ Pelle Guldborg Hansen
  • Diskussion af procesmodellen
  • Eventuel oplæg fra netværksmedlemmer

Bemærk, at netværksmødet er for medlemmer i Dansk Nudging Netværk. Tilmelding er påkrævet.

Vil du med?

4 + 13 =

Share This